Vores udvalg og inspiration

I modsætning til mange andre spillere på gavekurvsmarkedet, har vi ikke et kæmpeudvalg.

Fremfor bare at tage en masse varer ind – er vores fokus på, at lækkerierne i kassen matcher hinanden og har dén kvalitet, vi ønsker. På dén baggrund er det et meget bevidst valg kun at tilbyde gavekasser af høj standard. 

Vi vil altid tilbyde en sæson-gavekasse: Lige nu er det Sommer-kassen, måske kommer der en Efterårs-kasse og senere på året kaster vi os over at få kreeret den mest smagfulde Jule-kasse.

Der vil naturligvis også være mulighed for at man selv kan sammensætte en gavekasse – efter smag og behag.

Inspiration fra mange kanter – også gerne fra dig!

Vores inspiration til nye produkter får vi først og fremmest gennem vores lokale netværk af mad- og vin nørder, de sociale medier, nyhederne og det vi hører over hækken. Får vi nys om et nyt lækkert nær produceret produkt er vi hurtigt på pletten for at se, om det er noget for os.

Et ikke ubetydeligt antal gange om året starter vi bilen og sætter kurs mod Europas stærke mad- og vin-destinationer. På disse ture møder vi producenterne, hører historierne og smager os frem til de varer, der lever op til Tastefulness’ krav om smag og kvalitet.

Har du et godt tip til en nordsjællandsk delikatesseproducent, som måske er gået under vores radar, så sig endelig til.

Det kan du fx. gøre ved at sende os et par linjer med et navn på producenten. Klik her (link til ”kontakt os”-formularen)